Tillbaka till startsidan
Ølejre i Danmark

Ø-lejr er natur, mennesker, fællesskab, afslapning og tilbud om aktiviteter på danske små-øer som f.eks. Lyø, Drejø og Samsø, tæt på badestrand og i nær kontakt med lokal-befolkningen. På en ø-lejr er det deltagerne selv, der får tingene til at fungere. En lejr forandrer sig derfor fra uge til uge, hver gang et hold rejser og et nyt ankommer.
Ofte er der bestemte aktivitetstemaer, for eksempel folkemusik, dans eller håndværk, men der er også lejre, hvor den står på ren og skær afslapning. På alle lejr er der lavet en arbejdsplan, så I alle deltager i opgaver som madlavning, opvask og rengøring efter tur. Rammen om ø-lejre er store fællestelte opslået i naturskønne områder. I må med andre ord ikke medbringe jeres eget telt. De store fællestelte er indrettede enten til sovetelte, aktivitetstelte eller som køkkentelte med køkkengrej, flaskegas, borde og bænke. Derudover er der også installeret vaskepladser og tørklosetter. I medbringer selv sovepose og liggeunderlag, mens I må lade alt det elektriske ligge der hjemme (såsom: dvd, computer, hårtørrer, strygejern osv.), da der ikke er strøm til rådighed; lejrene bruger udelukkende petroleumslamper og gasovne.

Ø-lejre er åbne for alle, og deltagerne udgør et bredt udsnit af børn, unge og voksne, enlige og familier. Hunde har ikke adgang.

Det økonomiske aspekt er til at overse, det er nemlig billigt at holde ø-lejrferie. En familie med to voksne og to børn kan holde ferie i en uge inkl. kost for omkring DKK 3200,00. Reservation sker via Billetnet.

Yderligere oplysninger:

Ølejrbevægelsen
Internet: www.oelejr.dk
E-mail: info@oelejr.dk   

Tisdag, januari 26 2010
VISITDENMARK Box 5524 114 85 Stockholm Tel. 08 440 54 00 KONTAKT