Tivoli Friheden
Tivoli Friheden i hjertet af Aarhus
Tivoli Friheden er Aarhus’ forlystelsespark placeret i gå afstand fra centrum i den smukke Marselisborgskov. Her findes mere end 4 rutsjebaner, 40 forlystelser, boder, spil, legepladser og det helt nye live-kampspil, Lasergame. Der er noget for alle, både børn og voksne.
Haunted House er årets store nyhed!
Den store nyhed 2013 byder på det uhyggelige Haunted House, der viser det vildeste 5D spil fyldt med zombier der forsøger at overtage verden. Kom og kæmp, hvis du da ikke er bange for zombier.
Underholdning for de mindste
Mellem de mange ture i forlystelserne kan du lade dig underholde af Pjerrot, der tryller for de mindste. Eller hilse på parkens egne maskotter – Fru Frø & Hr. Kanin. Events i børnehøjde til Søndagsballade, hvor det bedste af DR/Ramasjangs underholdningsunivers byder på hygge til f.eks. Lille Nørd, MGP og X-Factor, og søndagskoncerter med bl.a. Barbara Moleko og Wafande. Koncerter, revyer og teaterforestillinger i Hermans.
Fed Fredag
Tivoli Friheden tilbyder desuden i løbet af sæsonen masser af blandet underholdning til både voksne og børn. Der er musik-koncerter under temaet Fed Fredag med de bedste af de danske rock/pop navne, f.eks. Mads Langer, Tina Dickow og Danser med Drenge. Oplev The Dublin Legends, Revyperler og Dyrene i Hakkebakkeskoven. Der bliver fuld fart på, følg med på www.friheden.dk.
Spisning i Tivoli Friheden
Efter en lang dag byder Tivoli Friheden på flere spisesteder. Det være sig den klassiske burgermenu, men også muligheden for familievenlige All-You-Can-Eat buffeter. Du er også velkommen til selv at medbringe maden og grille bøfferne på de idylliske grill-pladser.
All inclusive i Tivoli Friheden
Der er mulighed for at opleve en hel dag i Friheden til en fast pris. Tivoli Friheden kalder det selv ’All Inclusive’, hvor prisen for voksne er 320,-. Her er der entré, forlystelser, All-You-Can-Eat buffet, drikkevarer og is inkluderet i prisen. Dette kan købes på Tivoli Frihedens hjemmeside eller ved indgangen til parken.
Tivoli Friheden holder åbent på udvalgte dage fra d. 16. april og frem t.o.m. 23. oktober.
Entré til Tivoli Friheden:
Gratis entré med AarhusCard
Over 140 cm
Entré: kr. 90,-
Entré & Turbånd: kr. 215,- Entré (På Fed Fredag efter kl. 18): kr. 130,-
Fra 90-140 cm
Entré: kr. 70,-
Entré & Turbånd: kr. 195,-
Under 90 cm
Entré: kr. 0,-
Entré & Turbånd: kr. 65,-
