Gavnø Slot
Blomsterøen Gavnø byder på eventyrlige oplevelser. På den lille ø ligger bl.a. Gavnø Slot og Gavnø Slotspark. Allerede i 1100-tallet lå der en sørøverborg på stedet, men øen blev i 1398 købt af Dronning Margrethe den I., som istedet lod et nonnekloster for adelige jomfruer opføre. I dag er Gavnø Slot et af Danmarks smukkeste rokokoslotte, der byder den besøgende på mange oplevelser, herunder bl.a. Nordens største private malerisamling på godt 1.000 malerier, som repræsenterer Europas malerkunst i det 16., 17. og 18. århundrede. Få også et kig ind i Den Store Spisestue og de smukt møblerede gæsteværelser fra 1750'erne. Værelserne anvendes stadig i dag til særlige lejligheder.
Gavnø Slot viser i år en unik udstilling fra Royal Copenhagen.
Gavnø Slotspark er Danmarks smukkeste blomsterløgspark med mere end ½ million blomsterløg.
I øvrigt forefindes: Gavnø Klosterkirke, Sørøverland, skattejagt, klappedyr, Nordens største private malerisamling på 1.000 malerier samt Gavnø Slotsbryggeri.
Hunde må gerne medbringes i slotsparken i snor, dog ikke på slottet. Medbragt mad må gerne nydes i slotsparken eller ved det nye picnicområde. Handicaptoilet forefindes ved indgangen, ligesom der forefindes ramper til kørestolsbrugere ved Café Tulipanen og Gavnø Klosterkirke.
| Opening hours | ||
|---|---|---|
| 23/03/2013 - 20/10/2013 | Mandag - Søndag | 10:00 - 16:00 |
