Tivoli

Tivoli er et must for alle børn og barnlige sjæle, der besøger København. Tivoli ligger få minutters gang fra Rådhuspladsen, og med Københavns Hovedbanegård som nærmeste nabo er det let at komme dertil.

Når Tivoli slår dørene op i 2014, er det med en genopførelse af den 100 år gamle trærutschebane. Banens to oprindelige alpetinder, der tidligere var forlystelsens vartegn, bliver genopført.

Den kommende ombygning kommer til at bestå af to bjergtinder, hvoraf den største er 26 meter høj set i forhold til Haven. Derudover bliver et kunstigt vandfald med et samlet fald på over 20 meter etableret på Rutschebanens side. Vandfaldet skal underbygge oplevelsen af at køre i bjergene.

Som noget nyt i år kan du se film i det fri i Tivoli. Det foregår på Plænen i Tivoli ti søndage i løbet af sommersæsonen. Det hele sker i samarbejde med filmfestivalen CPH:PIX. 

Musik hver dag

Forrige år introducerede Tivoli Musikugen, hvor hver ugedag fik sin faste musikgenre. I år fortsætter konceptet med livekoncerter hver dag sommeren igennem på Tivolis scener.

Tivoli har tre udendørsscener, hvor man kan opleve masser af livemusik. Her spiller både danske og internationale kunstnere. Hver fredag hele sommersæsonen er der Fredagsrock på Plænen kl. 22:00.

Tivoli byder også på musiske begivenheder som Tivoli Festival, der har et stort, klassisk program, samt Offspring der er en to dages festival med unge upcoming bands. 

Traditionen tro vil der igen i år blændes op for Tivoli Illuminationer, som forvandler Tivoli Søen til et drømmeunivers bestående af lys, vand, ild og røg.

Som noget nyt vil man nu kunne opleve illuminationerne hver dag i hele sommersæsonen kl. 22:45 på Tivoli Søen med undtagelse af åbnings- og lukkedagen hvor de spilles 21:45.

Forlystelser

Tivoli er verdens næstældste forlystelsespark og er et af Københavns mest berømte vartegn. Her er vilde forlystelser, grønne oaser, gourmetmad, rockkoncerter - og meget andet.

Haven er svær at komme udenom, når der er børn med på turen. Dæmonen, Det Gyldne Tårn og Vertigo kan udfordre de store, mens Den flyvende Kuffert, Den lille Flyver og Veteranbilerne er et hit hos de små.

Den gamle forlystelsespark er fra 1843 og er en traditionsrig have. Der er ikke kun fart over feltet i Tivoli, men også af ro og afslappet stemning. Her finder man grønne områder, søer, springvand og smukke blomster.

Fyrværkeri hver lørdag

Fyrværkeri er en gammel tradition i Tivoli, som kan opleves på særlige festdage: når Tivoli åbner og lukker for sommersæsonen og hver lørdag kl. 23:45. Mellem jul og nytår holder Tivoli fyrværkeri-festival, hvor der hver dag bliver fyret af.

Fyrværkeriet bliver altid affyret fra taget af Koncertsalen og opleves bedst på plænen.

Efterår og jul

Hvert år i efterårsferien forvandles Tivoli desuden til et fortryllet efterårsunivers med hekse, græskarmænd og høstens afgrøder. Alle forlystelser kører, ligesom de gør fra midten af november og hele december måned, hvor Jul i Tivoli åbner dørene op, og hele haven er pyntet.

Læs vores guide til top 10 spisesteder i Tivoli.

Opening hours
10/04/2014 - 21/09/2014 KøbenhavnMandag - Søndag11:00 - 00:00
10/10/2014 - 02/11/2014 KøbenhavnMandag - Søndag10:00 - 23:00
15/11/2014 - 31/12/2014 KøbenhavnMandag - Søndag11:00 - 23:00
Admission
Voksne
Pris - 95,00 DKK
Børn (under 8 år)
Gratis Entré

Last updated by

Wonderful Copenhagen redaktion@woco.dk
 

Kontakt

Adress

Vesterbrogade 3
1630 København V

Phone

+45 3315 1001

Facilities

  • By / Område

    • København (indre by)
  • Handikappede 

    • handicapvenlig
  • Klassificering 

    • Johanneskors
  • Rabatter 

    • Copenhagen Card - gratis

Find routes

Find a route to this destination

Från

Transport

  • Coordinates

    Longtitude : 12.565596699
    Latitude : 55.674733505
  • Nærmeste station

    Københavns hovedbanegård

Distance to

  • Københavns Rådhusplads

    0,25 km.
Meeting rooms Number of meeting rooms Theater Usiting Banquet Class Reception Boardroom 
H.C. Andersen Castle19010040200
The Glass Hall1969
Tivoli Concert Hall11635
Tivoli Gardens1635390150800