Stråsø Plantage

© Holstebro Kommune

Midt mellem Holstebro, Herning og Ringkøbing ligger nogle af landets største skov- og hedearealer. Der er kun få huse og veje i området, så stilheden og de store vidder virker overvældende, hvis du til fods bevæger dig ind i det spændende område.

Bær- og svampesamling: Sidst i august er der fine muligheder for at plukke tyttebær på hederne. Den sidste hele weekend i august er skovvejene derfor åbne for bilkørsel. Svampesæsonen afhænger bl.a. nedbørsforhold. I gode svampeår kan du finde masser af gode spisesvampe som kantareller og rørhatte.

Badning: Der findes en børnevenlig badesø ved Skelvej i det nordvestlige hjørne af plantagen. Da vandstanden er afhængig af grundvandstanden, kan det dog knibe med vanddybden i tørre sommermåneder.

Lystfiskeri: De fleste af søerne i området er fladvandede hedesøer, som med jævne mellemrum tørrer ud om sommeren. Derfor er der ingen fisk i disse søer. I den øvre del af Lilleåen er det muligt at fiske. Fiskeriet er udlejet til Holstebro og Omegns Fiskeriforening. Alle med gyldigt fisketegn kan købe dagkort til området. Dagkort kan købes ved henvendelse til fiskeriforeningen eller via internettet på www.dagkort.dk. Lilleåen er en del af Storåsystemet, som er et af landets vigtigste laksevandløb. I Lilleåen findes de almindelige fiskearter bækørred, stalling, laks og ål.

Ridning og kørsel med hestevogn: Er generalt tilladt på veje, spor og brandlinier.

Mountainbike-cykling: Er generelt tilladt. Der er lavet afmærket bane i kuperet terræn søt for Sdr. Vosborg Hede.

Overnatning: Der findes to lejrpladser i området - ved Lystbækgård og Ulborggård. Pladserne har vand, toilet, borde, bænke og grill-mulighed. Pladserne skal reserveres vis www.skovognatur.dk eller www.friluftskortet.dk. Desuden findes en primitiv overnatningsplads ved Stolbjerg. Stedet kan frit benyttes, men har ingen faciliteter.

Der er tre afmærkede vandreruter i området.

Folderen "Stråsø Plantage" nr. 41 i Skov- og Naturstyrelsens foldere fås på turistbureauerne.

Last updated by

Holstebro Turistbureau turist@visitholstebro.dk
 

Kontakt

Adress

Stråsø Plantage
6990 Ulfborg

Facilities

  • Almindelige faciliteter 

    • toilet
  • By / Område

    • Holstebro
    • Ulfborg-Vemb
  • Sportsaktiviteter 

    • afmærkede ruter
    • vandrerruter

Find routes

Find a route to this destination

Från

Transport

  • Coordinates

    Longtitude : 8.457683
    Latitude : 56.253913