Fjord og Nor

Små steder med gode historier

 

I dag har den lille ø, Melen, der ligger ved umundingen af Kerteminde Fjord tæt ved Langebro svært ved at holde sig oven vande. Men den ligger og lurer lige under vandoverfladen og gør farvandet omkring vanskeligt at manøvrere i. Hvem vil i dag kunne forestille sig at Frelsens Hær i 1901 holdt en stor velgørenhedsfest på den – dengang lidt større – ø?

 

”Stederne og landskaberne ligger her jo. Og det har de gjort det længe før, der var noget, der hed Kerteminde, Kølstrup eller Kertinge. Men de færreste kender de mange historier, som knytter sig til stederne”, fortæller formidlingsinspektør Lene Feveile: ”Det smukke landskab gemmer på megen kulturhistorie og mange fortællinger, som vi gerne vil give videre”.

 

Et fjordskab fuld af fortællinger

 

Årets første særudstilling på Vikingemuseet Ladby tager museets gæster med på en tur rundt om Kerteminde Fjord og Kertinge Nor – et fjordskab, der er resultatet af et gletsjerfremstød under den sidste istid.

 

Udstillingen "Fjord og Nor - Omkring Kerteminde" beskriver i ord og billeder noget af den kulturhistorie, som har udspillet sig omkring Kerteminde fjord og nor. Museet har udvalgt 12 steder langs fjorden og noret og folder deres fortælling og deres egenart ud. På udstillingen kan man opleve fotografier af det smukke fjordlandskab taget af fotograferne Janne Klerk og Eigil Nikolajsen.

 

Udstillingen kobler sig på som en fortælling fra landskabet omkring Kerteminde i anledningen af Kertemindes fejring af 600-året for købstadsprivilegierne fra 1413. 

Dato og tid
09/02/2013 - 20/05/2013 KertemindeMandag - Søndag -

Last updated by

VisitKerteminde js@visitkerteminde.dk
 

Kontakt

Adress

Vikingevej 123
5300 Kerteminde

Phone

+45 65321667

Fax

+45 65323469

Facilities

  • By / Område

    • Kerteminde

Find routes

Find a route to this destination

Från

Transport

  • Coordinates

    Longtitude : 10.615198
    Latitude : 55.445401