Dig og dit kæledyr

Bliv klogere på dit kæledyr og saml verdens største knogle-puslespil på Fjord&Bælt

To uger med fokus på dine kæledyr og masser af lærerige aktiviteter for børn og voksne - det er hvad vinterferien i uge 7 og 8 byder på!
Få inspiration og vejledning omkring pasning og pleje af dit kæledyr, når vi, fra lørdag d. 9. til søndag d. 24. februar, får besøg af dyrlæger, adfærdsspecialister, dyrehandlere m.fl.
Fjord&Bælts helt egen dyrlæge, Steffen Knold, kommer på besøg og fortæller om sit specielle job som dyrlæge, hvor ingen dage er ens og der altid er nyt at lære - hvad end han er hos Fjord&Bælt eller Odense Zoo.

Kom og spørg katteekspert, Michelle Garnier, om gode tips og rådgivning til en behagelig hverdag med din kat og lær alt om din kats adfærd. Eller mød Lise Lotte Christensen, én af Danmarks førende hundeadfærdsspecialister, der gæster Fjord&Bælt for at fortælle om sit liv med hunde og giver gode råd til at løse udfordringer med din egen hund.
Mød også Dyrekassen Danmark, der informerer om forsikring af kæledyr, og få vitaminer til hjernen i selskab med Rynkeby Dyreklinik og Nyborg Dyrehospital når de lægger vejen forbi Fjord&Bælt.
Vær med til at samle verdens største puslespil i vinterferien, når skelettet af verdens største tandhval, kaskelotten, sættes sammen. Kom forbi og hjælp os med at sætte kaskelottens ribben og tænder på plads og tæl hvor mange knogler den består af.
Oplev to aftener i skæret af lysende fakler med Havets Magi by Night d. 19.-20. februar, hvor der inviteres til helt særlige aftenfodringer af dyrene. Hér kan du fx være med til at fodre de sultne hajer - hvis du tør?!

Husk at vi som noget helt nyt byder på live-koncerter for hele familien. Første koncert er med Thomas Sandberg, hvor både små og store må grine, måbe og danse når Thomas spiller på ALT - fra hvalskeletter til hajtænder.

Vi glæder os til at se jer til en vinterferie med gang i - både ude og inde! 

Dato og tid
09/02/2013 - 24/02/2013 KertemindeMandag - Søndag10:00 - 17:00

Last updated by

VisitKerteminde js@visitkerteminde.dk
 

Kontakt

Adress

Margrethes Plads 1
5300 Kerteminde

Phone

+45 65324200

Fax

+45 65324264

Facilities

  • By / Område

    • Kerteminde

Find routes

Find a route to this destination

Från

Transport

  • Coordinates

    Longtitude : 10.660692400
    Latitude : 55.450258