Anholt - Østjylland

© Destination Djursland

Anholt er et paradis midt i Kattegat. Det er naturøen, du aldrig glemmer, midtvejs mellem Sverige og Danmark, og landets mest isolerede øsamfund. Den enestående natur er umådelig alsidig; den rummer både det flade landskab og klitter, tæt skov og åben hede. Øens mest bemærkelsesværdige natur er Ørkenen, der består af klitter og hedeområder og er Nordeuropas største lavhede. Der er offentlig adgang til Ørkenen, der i dag er underlagt nænsom naturpleje. Et særkende for øen er den store bestand af spættet sæl. Der er oprettet et sælreservat ved Totten, hvor sælerne kan ses på tæt hold fra land.

Befolkningen på Anholt har tilpasset sig ø-livets forhold, og samfundet fungerer, som det har gjort i generationer. De cirka 160 beboere klarer sig selv, og øen har blandt andet egen skole, posthus, læge og præst.

Uanset om du søger samvær eller ensomhed, er nøgleordene for et besøg på Anholt: Fordybelse, natur og enkelhed. Sejlturen fra Grenaa Havn tager omkring 3 timer. Turen til Anholt kræver en overnatning. Anholtfærgen M/F Anholt kan chartes af grupper til at sejle en tur ud til Danmarks største Havmøllepark Anholt Havmøllepark. Onlinebooking af transport samt mere information om møllecruises på www.anholtfergen.dk

På Anholt er der masser af plads til ugenert at nyde solen og en dukkert ved den omkring 25 kilometer lange kyststrækning. Fiskerlejet bliver også flittigt besøgt af lystsejlere, fiskerbåde og joller. Der er meget at udforske på de godt 22 kvadratkilometer, til bens vel at mærke, for der er et befriende kørselsforbud på størstedelen af øen.

Du kan overnatte på Anholt Camping med direkte adgang til sandstrand, på Bed & Breakfast i en charmerende ældre villa, eller i ferielejlighed i Anholt by. Der er også mulighed for overnatning på en kro der drives på traditionel vis med krostue, café og terrasse. På kroen tilbydes desuden fuld pension. www.anholt.dk

Last updated by

Destination Djursland kirsten@visitdjursland.com
 

Kontakt

Adress

Anholt
8592 Anholt

Facilities

  • Aktiviteter 

    • fiskemuligheder
    • vandreture
  • Almindelige faciliteter 

    • toilet
    • turistinformation
  • By / Område

    • Anholt
    • Djursland
    • Grenaa
    • Norddjurs
  • Feel like

    • Aktiv 3
    • Hygge 4
    • Læring 2
    • Ude
  • Målgruppe 

    • Familie med børn
    • voksne
  • Natur og terræn 

    • strand
  • Sportsaktiviteter 

    • afmærkede ruter
    • cykelruter

Find routes

Find a route to this destination

Från

Transport

  • Coordinates

    Longtitude : 11.548184999
    Latitude : 56.703429