Vendsyssel Kunstmuseum - udstilling: Imellem – Mette Stausland og Robert Wood

© Mette Staunsland

8. DECEMBER 2012 - 10. MARTS 2013 / foyer og sidegalleri 1. sal.

Imellem – Mette Stausland og Robert Wood

På udstillingen danner de to kunstneres parallelle interesser for tegning og landskab, arkitektur og skulptur et fællesskab værkerne imellem, der rækker ud over det fysiske rum og mod sindets.

Ifølge Mette Stausland og Robert Wood er udstillingen et forsøg på at konstruere sammenhænge mellem det vi ser, opfatter eller afkoder i mødet med vores omgivelser. Her handler det ikke om at skabe faste, repræsentative billeder af verden. I stedet tilbyder værkernes gentagelser og mønstre visuelle paralleller til, hvordan fragmenter af tanker kan stykkes sammen til et felt af muligheder, hvor betydningen ikke er fastsat, men dynamisk og i forandring.

For Mette Stausland er det foretrukne medie tegningen, ofte kendetegnet af en energisk, intuitiv og spontan tilgang, der stækker sig på tværs af form og mønster, skala og medie. Robert Wood arbejder tredimensionalt og skaber form ud fra billede. Installationer i form af ”arkitekturmodeller” udforsker begrebet erindring som en proces bestående af såvel konstruktion som dekonstruktion.

På udstillingen indgår både værker som de to kunstnere har produceret uafhængigt af hinanden og en serie nye værker, hvor de to kunstnere italesætter, problematiserer og fortolker hinandens praksis.

Mette Stausland (f.1956) er født og opvokset i Norge, men bor og arbejder i Basel, Schweiz og Rubjerg i Nordjylland.

Robert Wood (f.1957) er født i Canada og opvokset i Skotland. Han bor og arbejder i Cornwall, England og Rubjerg i Nordjylland.

Dato og tid
08/12/2012 - 21/12/2012 Vendsyssel Kunstmuseum i HjørringTirsdag - Søndag11:00 - 16:00
26/12/2012 - 30/12/2012 Vendsyssel Kunstmuseum i HjørringOnsdag - Søndag11:00 - 16:00
02/01/2013 - 10/03/2013 Vendsyssel Kunstmuseum i HjørringTirsdag - Søndag11:00 - 16:00

Last updated by

Hjørring Turistservice turistbureau@visithjoerring.dk
 

Kontakt

Adress

P. Nørkjærs Plads 15
9800 Hjørring

Phone

+45 98 92 41 33

Facilities

  • Begivenhedstyper

    • Udstillinger
  • Søgebyer

    • Hjørring
    • Toppen af Danmark

Find routes

Find a route to this destination

Från

Transport

  • Coordinates

    Longtitude : 9.9874600000
    Latitude : 57.46075