Væggen

© Københavns Museum

Interaktiv væg flytter rundt i København og viser byens historie. Du kan selv bidrage ved at uploade egne bybilleder.

I forbindelse med de mange udgravninger i byen, som følge af Metro-udvidelsen, har Københavns Museum opstillet en interaktiv skærm, der viser byens historie.

VÆGGEN rykker rundt i byen, og står lige nu på Axeltorv over for den farverige biograf, Palads.

Multitouch-skærm

Skærmen, eller VÆGGEN som den hedder, er en gigantiske interaktive multitouch-skærm, der viser fortidens og nutidens København.

Den interaktive væg er lavet af lysende plasmaskærme, hvor man med håndbevægelser kan glide gennem storbyens gader fra bydel til bydel, og gå tæt på det, som interesserer én mest.

Opload egne billeder

Via et interface vises en en blanding af billedemateriale fra Københavns Museums samlinger og nye fotos af byen. Alle kan uploade billeder til skærmen, og på den måde være med til at fortælle historier om København. 

Sådan så København ud engang
 
På en tidslinje nederst i billedet kan man se København i skiftende historiske skikkelser: Se hvordan det mondæne Kongens Nytorv så ud for århundreder siden. Gå helt tæt på bygningerne, videre gennem gaderne og zoom ind på oldemors ismejeri på Vesterbro i 1900-tallets begyndelse.

Københavns Museum har taget initiativ til VÆGGEN, som led i museets formidling af de arkæologiske udgravninger, der finder sted i byen i forbindelse med udgravningerne til Københavns nye metro, Cityringen.

VÆGGEN blev første gang opstillet i april 2010 på Kongens Nytorv.

Opening hours
02/01/2014 - 31/12/2014 Mandag - Søndag -

Last updated by

Wonderful Copenhagen redaktion@woco.dk
 

Kontakt

Adress

Axeltorv

Phone

+45 3321 0772

Fax

+45 3325 0772

Facilities

  • By / Område

    • København (indre by)