Royal Smushi Cafe
Royal Smushi Cafe på Strøget i København skal du besøge, hvis du ud over god mad, kaffe og kage, vil se og smage noget ret så ekstraordinært.
Royal Smushi Cafe kombinerer dansk mad og dansk design i en feminin og humoristisk atmosfære. På væggene er der særprægede tapeter, malerportrætter og vægmalerier med et tvist af humor. Interiøret er designet af danske designikoner som Holmegaard, Bang og Olufsen og Fritz Hansen.
Opdaterede klassikere
På menuen er smushi, mini-smørrebrød tilberedt ligesom sushi. Man kan også få andre danske klassikere som ”rød grød med fløde” og dansk æblekage – i opdaterede versioner selvfølgelig.
Kaffen og teen er af den fineste kvalitet og nøje udvalgt af ejer og kaffeekspert, Rud Christiansen.
| Åbningstider | ||
|---|---|---|
| 01/10/2012 - 31/12/2020 | Mandag - Fredag | 10:00 - 19:00 |
| 01/10/2012 - 31/12/2020 | Lørdag | 10:00 - 18:00 |
| 01/10/2012 - 31/12/2020 | Søndag | 11:00 - 17:00 |
