Påske i Aarhus

Nyd påsken med hele familien
Påske i Aarhus byder på rigtig mange dejlige oplevelser, sjove aktiviteter, hygge og romantik og ikke mindst samvær og hygge væk fra hverdagen. I Aarhus kan du dykke ned i fortiden, nyde nærværet og gå på opdagelse i de mange spændende tilbud, Aarhus byder på.

Neden for kan du se hvad Aarhus bød på i 2014. Aktiviteterne for 2015 bliver løbende opdateret, når programmet er på plads.
 
Påskens mange traditioner
I Den Gamle By kan du opleve historien, nyde traditionerne, og så kan du endda male dit helt eget personlige påskeæg. Du kan møde tjenestefolk i Købmandsgården, præsteenken i Havbogade og gårdskarlene rundt om i gaderne, og du kan også stoppe op og tage en snak med dem og høre, hvordan det var at leve 'i gamle dage'. Måske kan du endda blive sat til at hente vand ved brønden eller bære affald ud på møddingen.
 
ARoS og Your rainbow panorama
Oplev ARoS Aarhus Kunstmuseum, museet med udstillinger af høj international kvalitet, og kombiner besøget med et kig ud over byen gennem de farvestrålende glas i Your rainbow panorama.
 
Musik, koncerter og comedy i Musikhuset Aarhus
I Musikhuset Aarhus er der mulighed for at opleve den svenske sanglærke Lisa Nilsson, Ukulelekoncert med Carsten Knudsen og meget andet. Og når du  alligevel er i Aarhus, hvorfor så ikke også nyde nogle af de mange gratis koncerter Musikhuset byder på - både i Påsken og resten af året?
 
Fuldmåneaften
Den 15. april har vi fuldmåne, og Steno Museet byder dig indenfor, så du kan opleve forårets stjernehimmel, som denne dag har temaet "Klassisk rockmusik under stjernerne". Du kan også besøge museet og blive fascineret af videnskabens bittesmå atomer og Universets ufattelige størrelse.
 
Forårets mange glæder
Vintergækker og erantis pipler frem og udelivet kalder med såvel farver og dufte, oplevelser og aktiviteter, som er helt uimodståelige. Og netop naturen i og omkring Aarhus giver byen det helt unikke særpræg, hvor storbyoplevelser, og den skønne natur går hånd i hånd.
 
Tag på påskeferie i Aarhus!

Dato og tid
28/03/2015 - 06/04/2015 VisitAarhusMandag - Søndag -

Last updated by

VisitAarhus info@visitaarhus.com
 

Kontakt

Adress

8000 Aarhus C

Facilities

  • By / Område

    • Aarhus
  • Sæson 

    • forår

Find routes

Find a route to this destination

Från

Transport

  • Coordinates

    Longtitude : 10.202725999
    Latitude : 56.1460465