Nyhavn

© Christina Jensen

Nyhavn er en af Københavns absolutte turistmagneter. Om sommeren rykkes bordene ud på kajens solside, så frokosten kan nydes med udsigt til de vuggende træskibe. Mange københavnere foretrækker at sidde på bolværket med en øl nede fra købmanden.

Nyhavn hed oprindelig Den Nye Havn og stammer tilbage fra 1673. Den startede som en travl erhvervshavn, hvor skibe fra hele verden lagde til kaj.

En sømand går i land

Livet i havnen var præget af sømænd, værtshuse, glædespiger og fest. Den Nye Havn blev til Nyhavn, og de skønne, gamle og skæve huse, som før husede købmænd, er nu smukt renoverede og fyldt med hyggelige restauranter og barer.

Kulturen boede her

Nyhavn nr. 9 stammer fra 1681 og er havnens ældste hus. Det har ikke gennemgået nogen om- eller tilbygninger siden.

De maleriske huse har gennem årene været hjem for adskillige af ballettens, malerkunstens og digterkunstens mestre.

H.C. Andersens Nyhavn


H.C. Andersen boede 5 år i nr. 20, det var her, han
skrev "Fyrtøjet", "Lille Claus og store Claus" og "Prinsessen på Ærten". Senere boede han 16 år i nr. 67 og 2 år i nr. 18.

Åbningstider
01/01/2011 - 31/12/2020 Mandag - Søndag -

Opdateret af:

Wonderful Copenhagen cwe@woco.dk

Kontakt

Adresse

Nyhavn 1-71
1051 København K

Telefon

+45 3312 3233

Find vej

Find vej til dette sted

Fra

Transport

  • Se geokordinater

    Longtitude : 12.587413787
    Latitude : 55.680857024
  • Bus

    1A, 15, 26
  • Metro

    Kongens Nytorv