Nationalmuseet

På Nationalmuseet i København kan du følge hele Danmarks historie fra istidens rensdyrjægere, over vikingetiden, kristendommens indførelse og enevælden til nutidens samfund.

Nationalmuseet har til huse i Prinsens Palæ, der blev bygget i 1743-44. En suite af elegante sale står stadig næsten som dengang, prinser og prinsesser havde deres gang i dem med paneler, stuk, lysekroner og møbler.

Permanente udstillinger

Udstillingen Danmarks Oldtid rummer blandt andet Solvognen, Egtvedpigen, det store sølvkar fra Gundestrup og vikingernes skatte. Se også de velbevarede rester af Huldremosekvinden, der kom drabeligt af dage omkring år 100.

Nationalmuseet har også verdens største samling af genstande fra Grønland, så som sælskindsdragter, magiske amuletter og slanke kajakker.

Nationalmuseet rummer en af verdens største etnografiske samlinger, en antiksamling, et legetøjsmuseum, en mønt- og medaljesamling og Klunkehjemmet fra 1890.

Børnenes Museum og guidede ture

Børnenes Museum er et kapitel for sig, hvor familiens yngste kan komme tæt på forskellige tidsaldre og kulturer. Sid på skolebænken i en skolestue fra oldemors tid, tag på fantasirejse i vikingeskibet, rør i gryderne i middelalderborgens køkken eller mærk på stofferne i butikken fra Pakistan.

Tag en af museets gå-selv-guider, og oplev museet på kun 60 minutter. Du kan vælge imellem Danmarkshistorien, Familietur og Jorden rundt. I

Restaurant Julian er et besøg værd

Udover en café og museumsbutik, finder du på Nationalmuseet også den glimrende Rstaurant Julian. Restauranten er kendt af københavnerne for sin brunch, men serverer også en spændende menu med inspiration fra "det danske måltid gennem tiden" og med masser af lækre, lokale ingredienser. Du skal ikke betale indgang for at besøge restauranten, caféen eller butikken. 

 

 

Opening hours

01/11/2016 - 10/03/2018 Tirsdag - Søndag 10:00 - 17:00

Admission

Copenhagen Card

Gratis

Voksen

75.00 DKK

Barn (0-17)

Gratis

Share this page

Opdateret af:

Wonderful Copenhagen redaktion@woco.dk
 

Kontakt

Adress

Ny Vestergade 10
1471 København K

Phone

+45 3313 4411

Fax

+45 3347 3330

Facilities

  • Faciliteter

    • Medbragt mad er tilladt
    • Museumsbutik/Kiosk
  • Klassifikation

    • Tilgængelighed - Nem adgang
    • Johanneskors
  • Rabatter

    • Copenhagen Card - gratis
  • Samlingernes emne

    • Middelalder
    • Vikingetid
    • Kulturhistorie
  • Type

    • Historisk museum

Find routes

Find a route to this destination

Från

Transport

Coordinates

Longitude : 12.575249999
Latitude : 55.6743223