Frihedsmuseet
OBS! Frihedsmuseet er lukket for besøgende på grund af brandskader.
Frihedsmuseet fortæller historien om den danske modstandsbevægelse under tyskernes besættelse af Danmark fra 1940-1945. Den illegale presse, sabotagen, og de danske jøders flugt til Sverige.
På Frihedsmuseet kan du se britiske flyveblade, radioapparater og andre eksempler på kontakten mellem danskerne og briterne.
Du kan også se erstatningskaffe, mørklægningsgardiner, sågar en PH mørklægningslampe fra Tivoli og andre genstande, der var en del af dagligdagen under krigen.
Hør medlemmer af den danske modstandsbevægelse fortælle om tilværelsen med krigen tæt inde på livet.
Museum i grønne omgivelser
Museet ligger smukt placeret i Churchillparken på grænsen mellem indre by og Østerbro. De grønne omgivelser tæt på Den lille Havfrue, Gefionspringvandet, St. Albans Kirke og Kastellet indbyder derfor til en spadseretur efter et besøg på museet.
| Åbningstider | ||
|---|---|---|
| 01/01/2013 - 30/04/2013 | Tirsdag - Søndag | 10:00 - 15:00 |
| 01/05/2013 - 30/09/2013 | Tirsdag - Søndag | 10:00 - 16:00 |
| 01/10/2013 - 30/04/2014 | Tirsdag - Søndag | 10:00 - 15:00 |
| Pris |
|---|
Billetter Gratis Entré |
