Moesgaard Vikingetræf

Vær med, når vikinger fra hele verden mødes på Moesgård strand. Oplev deres dagligliv på det store Vikingetræf, hvor vikingerne mødes for at vise deres kunnen inden for alt fra våbenbrug, ridning, kunsthåndværk, dagligvarer og mad.

Kamp og ryttershow

Vikingetræffet på Moesgård strand er kendt som det uofficielle VM i vikingekamp, hvor krigernes kampe ikke kun er opvisninger, men en alvorlig æressag. Du kan opleve kampene både lørdag og søndag.

Mange spændende aktiviteter

Bliv inspireret ved de mange markeder, spis dig mæt ved madboderne, eller skyd med bue og pil ved buebanen. Der er områder for børn, musik, fortællinger og optræden. Det største er selvfølgelig de flotte kampe og ryttershow, som hvert år tiltrækker et stort publikum.

Flot og autentisk udstyr

Det flotte og autentiske udstyr er med til at skabe et historisk marked, som kun findes få steder i verden. Selv mad og drikke er fremstillet af vikingetidens råvarer. Som besøgende kommer du på en tidsrejse, hvor den unikke lejrstemning, voldsomme kampe og hurtige heste kan opleves helt tæt på.

Nordens største vikingetræf

Vikingetræffet er arrangeret af Moesgaard Museum i samarbejde med repræsentanter for vikingerne. Vikingetræffet finder hvert år sted lørdag og søndag i uge 30. Her mødes over et tusind vikinger fra nær og fjern til Nordens største vikingetræf.

VM i Viking

I løbet af ugen op til weekendens åbning for publikum, mødes et stort antal krigere og kæmper mod hinanden. Der er i alt tale om fire kampe, der i internationale vikingemiljøer betegnes som det uofficielle VM i Viking. Kampene er ikke et show, der er aftalt på forhånd. De to hære mødes og kæmper med lanser, spyd, sværd og økser efter et pointsystem. Hver dyst ender med Cirklen, hvor én enkelt viking kæmper mod en hel hær, hvor dagens bedste kriger til sidst findes. 

Praktisk information

Parkering: Ved Moesgaard Museum eller ved Moesgård Strand for enden af Strandskovvej.
Betaling: Husk både kontanter og dankort.
Mad og drikke: Du kan købe og smage autentiske retter fra vikingernes boder.
Billet: En billet til Vikingetræffet fungerer også som entré til Moesgaard Museum. Børn under 18 år er gratis. Det er muligt at få studierabat.

#vikingetræf #moesgaard #vikingmoot

Opening hours

28/07/2018 - 28/07/2018 Lørdag
29/07/2018 - 29/07/2018 Søndag

Admission

Voksne

140.00 DKK

Studerende

120.00 DKK

Børn og unge under 18 år

Gratis

Klub Moesgaard medlemmer med årskort

75.00 DKK

Share this page

Opdateret af:

VisitAarhus info@visitaarhus.com
 

Kontakt

Adress

Moesgård Allé 15
8270 Højbjerg

Phone

+45 87394000

Facilities

  • Type

    • Historie
    • Vikinge begivenhed
    • For børn
  • Udvalgte events

    • National event

Transport

Coordinates

Longitude : 10.221293385
Latitude : 56.088013449