Harrild Hede

Midt i Ikast-Brande kommune finder du Harrild Hedes smukke åbne landskab. Heden er fredet, og byder på unikke arealer af åben lyng- og græshede, plantager og meget rene vandløb. Harrild Hede er et ideelt udgangspunkt for en vandretur med venner eller familien. 

På Harrild Hede kan du møde sjældne dyr og planter, som kun findes på hedearealer, bl.a. ynglende krikænder, sortspætter og tornskader, foruden store bestande af rådyr og krondyr. Her finder du også hedens karakteristiske blomster.

Store naturoplevelser og fredfyldte stunder
Harrild Hede udgør sammen med Nørlund Plantage næsten 3000 ha med unikke muligheder for store naturoplevelser og fredfyldte stunder. En vandretur på heden leder dig gennem det lyngdækkede landskab, bugtende åer, plantager og historiske rester af viadukter samt dambrug.

Vandreruter: Gul 8 km/ Blå 2 km/ Rød 4 km/ Lilla 2 km, handicapvenlig rute.

Harrild Hede Naturcenter
Harrildgård – den tidligere Harrild Vandmølle - er enestående beliggende ved Holtum Å, og fungerer i dag som et moderne naturcenter i centrum af Ikast-Brande kommune. Masser af oplevelser venter dig og din familie her, og du finder desuden en dejlig naturlegeplads tæt på Harrild Hede Naturcenter med borde og bænke - det perfekte sted til at nyde madpakken.

I naturrummet finder du også en interaktiv informationsskærm, hvorpå du kan finde information og inspiration om områdets mange oplevelsesmuligheder. 

Du er meget velkommen til at hente en brochure for området hos VisitIkast-Brande med blandt andet gode vandrerutebeskrivelser.

Last updated by

Visit Ikast- Brande info@ibturist.dk
 

Kontakt

Adress

Harrild Hede
7330 Brande

Phone

+45 2012 4949

Facilities

  • Aktiviteter 

    • anlagte stier på området
    • cykling
    • fritidsaktiviteter
    • grillplads
    • guidet tur
    • naturskole
    • Skoletjeneste
    • udflugter m. guide
  • Almindelige faciliteter 

    • bus/lastbilparkering
    • toilet
  • By / Område

    • Brande
    • Ejstrupholm
    • Nørre Snede
  • Sportsaktiviteter 

    • afmærkede ruter
    • cykelruter
    • vandrerruter
  • Tema

    • Aktiv ferie
    • Naturoplevelser

Find routes

Find a route to this destination

Från

Transport

  • Coordinates

    Longtitude : 9.1746536496
    Latitude : 56.003787859