Harrild Hede
Midt i Ikast-Brande kommune finder du Harrild Hedes smukke åbne landskab. Heden er fredet, og byder på unikke arealer af åben lyng- og græshede, plantager og meget rene vandløb. Harrild Hede er et ideelt udgangspunkt for en vandretur med venner eller familien. Her møder du sjældne dyr og planter, som kun findes på hedearealer, bl.a. ynglende krikænder, sortspætter og tornskader, foruden store bestande af rådyr og krondyr. Her finder du også hedens karakteristiske blomster.
En vandretur på heden leder dig gennem det lyngdækkede landskab, bugtende åer, plantager og historiske rester af viadukter samt dambrug.
Harrild Hede udgør sammen med Nørlund Plantage næsten 3000 ha med unikke muligheder for store naturoplevelser og fredfyldte stunder.
Harrildgård – den tidligere Harrild Vandmølle - er enestående beliggende ved Holtum Å, og fungerer i dag som et moderne naturcenter i centrum af Ikast-Brande kommune. Masser af oplevelser venter dig her.
Se mere på www.visitikast-brande.dk
