Vendsyssel Kunstmuseum - Metropolis: mellem arkitektur og kunst

© Maria Bjerg Nørkjær

8. DECEMBER 2012 - 24. FEBRUAR 2013 / foyer 2. sal

Arkitekt Maria Bjerg Nørkjær udforsker vores oplevelse af byen gennem kaotiske collager og fantasifulde modeller, der på hver sin vis tager afsæt i en arkitektonisk undersøgelse af Paris.

Med Paris og byens forskellige kvarterer, bygninger og rumlige forløb som udgangspunkt skaber Maria Bjerg Nørkjær en kunstnerisk og poetisk bevægelse gennem den så velkendte metropol, hvor arkitektur og følelser mødes.

I udstillingens fotografiske collageværker og abstrakte, arkitektoniske modeller er virkeligheden, som vi kender den, tilpasset, forandret og redigeret. Facader, konstruktioner og arkitektoniske stilperioder flyder sammen. En baggård vender ikke længere ryggen mod gaden, men danner front mod fortovets mylder, og gadernes sirlige orden synes at være gået i opløsning.

Byen og dens forskellige arkitektoniske udtryk og rumligheder fremstilles herved som et kaos, hvor følelser, fantasier, facader og arkader alle er at se og fornemme i ét og samme fotografi – i et inferno af erindringer, minder og personlige historier. I lighed med betragteren, kunstneren, arkitekten og fodgængeren selv, der i mødet med byen føjer nye lag til rækken af de mange erindringer, er byen i bevægelse og forandring.

Maria Bjerg Nørkjær (f. 1984) er uddannet Cand. Arch. MAA/RIBA fra Det Kongelige Danske Kunstakademis Arkitektskole i 2012 og blev i september præmieret med Saint Gobain Habitat Award. Hun har desuden studeret på Architectural Association School of Architecture i London, Arkitektskolen Aarhus og Museum of Fine Arts Boston.

Med på udstillingen er bl.a. arbejdsprojekter fra Architectural Association School of Architecture i London og Kunstakademiets Arkitektskole. Dele af udstillingen har tidligere været udstillet på Royal Academy of Arts, London, samt på Gallery A4, Tokyo, Japan og Kyoto University of Architecture, Japan.

Dato og tid
02/01/2012 - 24/02/2013 Tirsdag - Søndag11:00 - 16:00
08/12/2012 - 21/12/2012 Tirsdag - Søndag11:00 - 16:00
26/12/2012 - 30/12/2012 Onsdag - Søndag -
Price interval
Voksne
Pr. person: 50,00 DKK - 50,00 DKK

Opdateret af:

Hjørring Turistservice turistbureau@visithjoerring.dk

Kontakt

Adresse

P. Nørkjærs Plads 15

Telefon

+45 98 92 41 33

Fakta

  • Aktiviteter 

    • udstilling
  • Museer Gallerier og kunsthåndværk 

    • udstilling
    • udstilling af kunst og kunsthåndværk
  • Søgebyer

    • Hjørring
    • Toppen af Danmark

Find vej

Find vej til dette sted

Fra

Transport

  • Se geokordinater

    Longtitude : 9.9873956269
    Latitude : 57.460923123