Jul i Den Gamle By

Jul i Den Gamle By, © Den Gamle By

Et besøg i Den Gamle By er en stemningsfyldt rejse tilbage til den uspolerede jul, som vi husker den, eller som vi gerne så genindført. Den Gamle By har sin egen rolige puls i juletiden, ikke mindst når mørket sænker sig over byen og gaslygterne bliver tændt.
 
Den gamle jul er blevet yngre
Før 1900 var julen ikke synlig gadebilledet i de danske byer. Men i Den Gamle Bys nye kvarterer, hvor 1900-tallets historie fortælles, rykker julen for alvor ud i gaden. Når man passerer Torvet og går ad Søndergade ændrer gademiljøet sig med fortove, elektriske gadelamper og en benzinstander.
 
Til jul hænger de handlende ægte granguirlander med elektriske lys i gaden og vinduerne bliver pyntet, som det var skik i 1927. Samtidig var man også bevidst om, at kunderne skulle lokkes indenfor. Og det kunne foregå med lys, mekaniske nisser, elektrisk tog eller tilbudsskilte. Udover isenkræmmeren og boghandleren er der en helt ny butik i kvarteret, nemlig datidens største kædebutik, Schous Sæbehus.
 
I kvarteret fra 1974 hænger der også guirlander med lys. Og som det var almindeligt på den tid, var guirlanderne lavet af plastik og garneret med julepynt i glas, metal eller plastik. I Sønderbrogade i Den Gamle By vil der på guirlanderne hænge lanterner med lys. Lanternerne har hængt i gågaden i Skals i 70’erne og blev doneret til Den Gamle By sidste år. Nu glæder juleinspektøren sig til at se dem hænge og pryde den nye handelsgade med Pouls Radio, Broderiboden, rejsebureau, fotoforretning og glarmester.
 
Julestue for børn og voksne
Julestuer var i 1700tallet hyggelige sammenkomster, hvor man drak rigeligt med juleøl, sang viser og legede forskellige julelege. Bro Bro Brille er egentlig sådan en juleleg. Andre julelege havde et klart erotisk islæt, og julestuerne var derfor en torn i øjet på kirken.
I Den Gamle By fortælles historien om 1700tallets julestue på plancher og dækkeservietter. Der er hygge, varme, samt salg af bl.a. bispebolle (varm punch), saftevand, klejner og honninghjerter. Medbragt mad og drikke kan nydes i julestuen.
 
Julemarked med masser af originale gaveideer
Markedsboderne i gaderne og de historiske butikker er en oplevelse i sig selv og inspirerer til anderledes juleindkøb. Her kan du finde varer, som ikke fås andre steder. Her bydes på alt fra legetøj, bøger, Madam Blå, flotte plakater og hjemmelavede smykker til lækre chokolader og hjemmelavet snaps. Og i Handelsgartneriet Bernstorff sælges julens blomster, æbler og nødder, krydderurter og pynt.
 
Julens historie
Historien om julen mellem renæsancen og begyndelsen af 1900-årene er selvfølgelig stadig omdrejningspunktet for udstillinger rundt i de historiske huse. Juleudstillingen er bygget op som en kavalkade og dækker perioden fra renæssancestuen hos den velstående købmand 1625 over stuerne med de første juletræer i 1800tallet frem til den moderne familie i 1929, der har både adventskrans og juletræ med fehår og elektriske lys.
 
Jul i Den Gamle By - gør det til din tradition!

Dato og tid
16/11/2013 - 30/12/2013 Mandag - Søndag10:00 - 18:00

Opdateret af:

VisitAarhus info@visitaarhus.com

Kontakt

Adresse

Viborgvej 2
8000 Aarhus C

Information

Kontakt : Den Gamle By
Telefon : +45 86123188
E-mail : mail@dengamleby.dk
 

Fakta

  • Begivenhedstyper

    • Jul
    • National begivenhed
  • Museer Gallerier og kunsthåndværk 

    • museum
  • Speciel 

    • billetter ved indgangen
  • Søgebyer

    • Aarhus

Find vej

Find vej til dette sted

Fra

Transport

  • Se geokordinater

    Longtitude : 10.191143
    Latitude : 56.159265