Bredgade

Der er mange butikker og restauranter i Bredgade i København.

Klassik Moderne Møbelkunst i nr. 3 og Dansk Møbelkunst i nr. 32 er førende specialforretninger for arkitekttegnede møbler af bl.a. Hans J. Wegner, Børge Mogensen, Arne Jacobsen, Finn Juhl, Ole Wanscher, Kaare Klint og Poul Kjærholm.

I Bredgade ligger desuden indtil flere auktionshuse, hvor kunst- og antikvitetssamlere fra hele verden finder malerier, antikviteter, vin og moderne kunst og design i verdensklasse.

Bruun Rasmussen Kunstauktioner i nr. 33 og Ellekilde Auktionshus i nr. 25 er nogle af de etablerede auktionshuse, mens det nyåbnede CopenArt i nr. 65 vil modernisere hele opfattelsen af, hvordan et auktionshus kan tage sig ud.

Byens bedste gallerier

Kunstinsteresserede finder nogle af byens bedste gallerier i Bredgade:

Galerie MIKAEL ANDERSEN, nr. 63, viser skiftende udstillinger af dansk og udenlandsk samtidskunst, mens Bredgades Kunsthandel, nr. 67, er specialiseret i klassisk modernisme og samtidskunst med mere end 200 danske kunstnere repræsenteret.

Galleri Christoffer Egelund i nr. 75 har en mere ung profil end mange andre af gadens gallerier, og sidst men ikke mindst er Galerie Asbæk i nr. 23 et af Københavns mest ansete gallerier.

Fremragende mad

Slut dagen af på Le Sommelier i nr. 63-65, en Brasserie-style restaurant, der udover fremragende mad kan bryste sig af et af landets bedste vinkort.

Opening hours
01/01/2010 - 31/12/2013 Mandag - Søndag00:00 - 23:59

Last updated by

Wonderful Copenhagen redaktion@woco.dk
 

Kontakt

Adress

Bredgade
1260 København K

Find routes

Find a route to this destination

Från

Transport

  • Coordinates

    Longtitude : 12.5906091
    Latitude : 55.6847076
  • Metro

    Kogens Nytorv
  • Bus

    1A, 15, 26

Distance to

  • Centrum

    1,2 km.