Birkegårdens Haver
Velkommen i Birkegårdens Haver – hele familiens fælles udflugtsmål
Birkegårdens Haver er blandt Vestsjællands største turistattraktioner. Her er fem meget forskellige havetyper, stor café, gavebutik, picnicområder, søde bondegårds dyr, legepladser, minigolfbane og meget mere for børn. Hele området er på over 33.000 m2.
For børn:
Børnene kan opleve landidyl og kæle med mange forskellige tamme dyr i dyreområdet. Her er mini geder, æsler, ponyer, mohairgeder, får, mini grise, trylleduer, dådyr, marsvin samt kaniner i det store kaninhus.
Gårdlegepladsen med mini landbrugsmaskiner og legehuse.
Naturlegepladsen med legeredskaber og bålplads.
Børnegården med trædyr og legehuse for de mindste.
Tumlegården, som er en indendørs legeplads med “pedal-gokartbane”, klatretræ og -væg.
For familier:
Børn og voksne kan dyste mod hinanden på minigolfbanen, fodre fisk og ænder i søerne og løse de populære stifinderopgaver sammen rundt på området og i haverne.
Picnicområder er der flere af. To af dem er med grill (medbring dog selv kul eller køb det i butikken). Der er selvfølgelig også caféen, hvor I kan købe et godt måltid, og butikken hvor der både er noget at købe for børn og voksne.
Husk at sætte en hel dag af – børnene vil ikke med hjem igen!
For voksne:
Den dansk/engelske have er på 7.000 m2. Blomsterpragten starter i april med tusindvis af løgplanter og fortsætter gennem hele sommeren med en farvepalet af alle slags spændende blomster i sirlige farveopdelinger. Her er sjældne træer, buske, roser, stauder og klatreplanter.
Den japansk inspirerede have er på 10.000 m2 og er Danmarks største.
Haven består af fem haveafsnit: Vandrehaven med to søer og mange symbolske detaljer. Meditationshaven til fordybelse. Den elegant Murhave. Stenhaven med bjerglandskaber og søer lavet i sten samt Sandhaven, som er japanernes “almindelige” have.
Klosterhaven (Middelalderhaven) har 16 højbede og ca. 300 krydder og lægeurter med infoskilte.
Præriehaven er en overdådig staudehave, som blomstrer fra midt juni med elegante græsser og et væld af prægtige stauder.
Permahaven er en bæredygtig selvforsyningshave med dyrkning af økologiske afgrøder efter permakulturens etik og regler. Haven er støttet af Landdistriktspuljen.
Butik Liljen er en oplevelse i sig selv. Den store gavebutik har gaveartikler, tøj, specielle madvarer, Is, krukker og et mindre udvalg af sommerblomster og stauder.
Café Klokkeblomst kan rumme det hele. Her kan købes smørrebrød, lette og varme retter, kaffe, hjemmebagt kage, is, øl, vand m.m. Caféen er også velegnet til grupper og afholdelse af private fester.
For alle:
Halloween i efterårsferien fra lørdag til lørdag. Her er gys og kreativitet for hele familien og flotte haver i efterårsfarver og med græskarfigurer.
Eventyrlig Jul på landet i advendts weekenderne. Hvor I kan opleve den eventyrlige Julehave med 130.000 lys samt den fortryllende Hvide have og den smukke Røde have, boder i laden, Julebutik og Julecafé. For børnene er der julefest, workshops, halmhule, børnebingo med præmier, skattejagt, sløjfejagt, krybbestald m.m. Ren julehygge for hele familien!
Åbningstider
16/04/2013 - 15/09/2013
Mandag - Søndag
10:00 - 17:00
12/10/2013 - 18/10/2013
Mandag - Søndag
11:00 - 17:00
19/10/2013 - 19/10/2013
Lørdag
11:00 - 19:30
30/11/2013 - 22/12/2013
Lørdag - Søndag
14:00 - 19:00
| Opening hours | ||
|---|---|---|
| 16/04/2013 - 15/09/2013 | Mandag - Søndag | 10:00 - 18:00 |
| 12/10/2013 - 18/10/2013 | Mandag - Søndag | 11:00 - 17:00 |
| 19/10/2013 - 19/10/2013 | Lørdag | 11:00 - 19:30 |
| 30/11/2013 - 22/12/2013 | Mandag - Søndag | 14:00 - 19:00 |
