Ud i de vilde vover
“Hvornår åbner badeland, mor?” - Jeg famlede søvndrukkent efter vækkeuret og ramte i stedet Nicoline på 4 år lige i panden. Klokken var kun 5.30. Hun kunne ikke vente længere. Lillesøster Simone på 2 år sad på gulvet og baksede med badedragten.
Vi var de første ned ad den 70 meter lange vandrutschebane. Først da deres hænder og fødder var ved at gå i opløsning, var de til at overtale til at komme op.
Se - en hestevogn
Vi havde set den - men ikke nu - det giver jo appetit at bade så længe. Men pigerne var allerede faldet i snak med ponyerne. Det tog en halv time at køre til stalden - en børnevenlig smådyrsstald med vagtler, kaniner, marsvin, grise, heste m.v. Da de små var blevet trukket rundt i folden i nogle minutter, begyndte det også at gippe i mig, så jeg bestilte en aftentur med terrænridning for øvede ryttere.
Tilbage i centeret kunne den ældste lige nå en tur i Børneklubben. Den hemmelige klub var heldigvis forbudt for voksne, så imens nappede vi os en middagslur med den lille.
På vej mod tinderne
Det blæste stadig for meget til at spille tennis, og windsurfing var for stor en udfordring i kuling, så i stedet besluttede vi at prøve klatring i sportshallen. Nicoline, nu indianer med pandebånd og regnbuefarver i hele ansigtet, følte sig i stødet til at udfordre bjergvæggen. Men hun var for llille. Så kun vi voksne skulle lege klatremus iført støttesele.
Vi valgte til at begynde med den nemme rute op ad den lodrette halvvæg. Det var rystende anstrengende at klamre sig til de små gripepunkter. Et par meter oppe blev sportshallen uvirkelig for mig. Fantasien tog over, og jeg var den vilde kvinde i færd med at bestige Mont Blanc. Det var et spørgsmål om liv og død - sveden haglede - hjertet hamrede - og benene rystede. Så greb instruktøren ind. Jeg havde fået viklet mig ind i rebet. En nybegynderfejl. Tilbage til virkeligheden. Klatring var lige mig!
Seks piger for meget!
Vi kunne nå én tur til i badeland før min ridetur. Her røg pigerne og jeg ind i en gang vandgymnastik med spjæt og spark til discorytmer. På trods af de fysiske udskejelser gik snakken alligevel lystigt mellem de “vandede” motionister. Ja, faktisk havde vi det så hyggeligt, at vi simpelthen var nødt til at afslutte tøse-snakkeriet ved bassinkanten.
Men på min aftenridetur langs vandet med 7 piger og én norsk cowboy var der helt afgjort 6 piger for mange! Dertil kom, at min hest var meget sulten og vidste præcis, hvornår opholdene var lange nok til at nappe en tot græs. Som ægte rideskoledyr kendte de ruten ud og ind. Men det var nu alligevel dejligt at blive blæst igennem.
Godt møre!
Resten af familien var også ved at være godt møre. De havde leget på hoppepuder, kastet med bold i haven og spillet på pinball-maskiner.
Da ieg kom “hjem” sad min kæreste og slappede af med et krus øl og en anden gæst, mens børnene havde travlt med at lave ønskelister over slikket i kiosken. Jeg kunne ikke lade være med at tænke på, at det må kræve et helt specielt talent, hvis man vil undgå at få nye kontakter i sin ferie på et feriecenter.
Vi bor tæt, vi er aktive sammen, vi har ferie, slapper af og lukker op. Og hvis man selv er lidt tilbageholdende, er børnene geniale til at skabe kontakt. De er lynhurtige til at få nye “bedste venner”, der kommer på besøg, skal afhentes af deres forældre, der så lige stikker næsen indenfor og siger hej, og...
Tidligt i seng og tidligt op!
Vi lagde børnene tidligt, delte en flaske rødvin og nød, at de var gået omkuld ovenud tilfredse. Måske en smule anstrengende, men vi havde været sammen - hele familien. De små havde fået lov til at prøve alt, de havde fået lang snor, så i morgen skulle tempoet nok helt af sig selv blive mere afslappet. Godnat!
“Hvornår åbner badeland, mor?”. Jeg famlede søvndrukkent efter vækkeuret og ramte Nicoline på 4 år, lige på panden. Klokken var kun 5.30. Hun kunne ikke vente længere. Lillesøster Simone på 2 år...