|
|
|
|
|
USA – et marked i vækst trods flere års krise
|
|
Som et af de eneste europæiske lande oplevede Danmark et opsving i overnatninger fra USA på 3,8 % i 2009. Denne positive udvikling forstærkedes i 2010, hvor væksten var på 9,1 %, mens juni 2011 viste hele 23,5 % flere amerikanske turister end samme måned året før. Dette understreger, at USA stadig er et stort og vigtigt marked for Danmark – især inden for krydstogtsrejser og storbyferieturisme. Amerikanske turister har stadig det højeste døgnforbrug af alle, og er det sjettestørste udenlandske marked for dansk turisme i overnatninger og omsætning.
|
De senere års økonomiske nedgang og lave dollarkurs har haft en negativ effekt på amerikanernes rejselyst de sidste par år, men heldigvis er der både fremgang og optimisme at spore. Selvom dollaren stadig er lav, er USAs økonomi i bedring, privatforbruget er stigende, og arbejdsløsheden falder. Turoperatørerne og agenterne melder, at salget til Europa i 2011 er stærkt stigende, hvilket også gælder for Skandinavien, så der er håb om et endnu bedre 2011 end vores forecasts siger.
For amerikanerne er storbyferieturisme stadig den mest populære ferieform inden for dansk turisme. Det er primært oplevelsen ved at besøge en glad og venlig befolkning i et land med en lang række oplevelser inden for både gastronomi, design, attraktioner og museer, der gør Danmark til et attraktivt turistmål.
|
|
En del amerikanere genkender allerede danskerne som ”The Happiest People in the World” og Danmark som en førende gastronomination, hvilket skaber perspektiver for dansk turisme. Vores markedsføring tager udgangspunkt i danmarksværdierne, og hvad de glade danskere står for.
VisitDenmark New York arbejder med følgende: - Storbyferieturisme inklusive krydstogtsturisme - Rundrejser i Skandinavien - Mødeturisme & belønningsrejser
|
Torsdag, september 22 2011
Vidste du, at amerikanerne er blandt de turister i Danmark, der bruger flest penge pr. dag?
MarkedsføringUdover kampagner der markedsfører moderne storbyferie og møder i Danmark, udfører VisitDenmark USA også diverse aktiviteter indenfor presse, leisure og mødeturime, bl.a. skandinavisk workshop, salgsture, nyhedsbreve o.a. Se hele aktivitetsoversigten
Flere amerikanere rejser til Danmark
På trods af en stadig svag dollar er antallet af amerikanske besøg i Europa kraftigt stigende. Og især Danmark tiltrækker stadig flere amerikanske turister. Således viste de første tre måneder af 2011 en stigning i amerikanske overnatninger i Danmark på 19,5 % i forhold til året før, mens tallet for juni 2011 var hele 23,5 %.
Overnatningstal Se udviklingen i overnatninger på det amerikanske marked
Markedsprofil: Det amerikanske rejsemarked
Sociale medier: Facebook og TwitterVisitDenmark USA er aktive på både facebook og twitter under navnet Go VisitDenmark (som også bruges af andre VDK-markedskontorer). Begge medier er platforme for dialogbaseret kommunikation med engelsktalende turister, som kan finde og udveksle erfaringer om ferie i Danmark.
|
|
|
|
|